Livet i Honduras

Honduras costs $1,688 per month to live and work remotely. Honduras cost of living, internet speed, weather and other metrics as a place to work remotely for digital nomads. Snabba cash - Livet deluxe subtitles. AKA: Easy Money III, Easy Money III: Life Deluxe, Easy Money: Life Deluxe. Based On Novel. JW now lives in exile and is more than ever determined to find out what happened to his missing sister Camilla. Every trace leads him to the world of organized crime in Stockholm. Jorge is about to do his last score - the largest robbery in Swedish history. The country of Honduras, formally the Republic of Honduras (República de Honduras) is situated in Central America. It has three neighbouring countries: Nicaragua in the southeast, Guatemala in the west and El Salvador in the southwest. In the north, Honduras is bathed by the Gulf of Honduras, an inlet of the Caribbean Sea, and in the south by ... Available from May 2019. Rare cask is bottled and released in uniquely numbered small batches; this triple cask expression is defined by the distinctive flavour characteristics with a high proportion of ex-sherry casks, bringing unrivaled rich taste and depth. En Honduras el canal número 1 en Noticias de último momento, entretenimiento, deportes, denuncias. Este es el verdadero canal del pueblo…¡Donde su voz sí se escucha. Anillo Periférico, Complejo Empresarial Tegucigalpa, Honduras C.A. (+504) 2235-3245 The cruise port drops you right in the middle of Swiss-watch-ville. Well… Honduras IS safe to visit, sort of. More than 2 million tourists visited in 2017. A large chunk of those arrived via cruise ships, however.That’s mainly to visit islands like Roatan.. The government of Honduras is committed to attracting more tourists. If you're considering a move to Honduras or are already living in Honduras, these 10 tips for living in Honduras will be helpful: . 1. Expat Life in Honduras. An expat living in La Ceiba, Honduras warned, 'This is a city in a third world country, don't consider moving here until you can accept the many differences in lifestyle from a developed country like the US. Honduras is a country for dreamers, so living in Honduras can mean living out your dreams. It’s a place where Caribbean breezes lift ocean air through your windows, where the sunlight glints off the water at odd angles, and where the sound of waves lapping at the shore is hypnotic enough to spirit away the memories of the rat race. Part of the country of Honduras, Roatán—which is 30 miles offshore—is world’s away from the mainland. Although Honduras is Spanish-speaking and it is spoken on the island, English is also widely used thanks to its historical link to England (it was once a British colony). Retire in Roatán Honduras was once referred to as Spanish Honduras in order to distinguish it from British Honduras, which is now Belize. The so-called Football War, or 100-Hour War, was fought between Honduras and El Salvador July 14-18, 1969 as a result of an intense soccer rivalry, though its root cause involved land and immigration.

Poul Andersen: Skolefriheden efter den danske Grundlov (1939)

2019.10.29 21:53 BloodAndSeed Poul Andersen: Skolefriheden efter den danske Grundlov (1939)

1. Medens der hverken i den norske Grundlov eller de svenske Grundlove findes Bestemmelser om Skole­gang eller anden Undervisning, har baade den danske, islandske og finske Grundlov Bestemmelser af denne Art. Den finske Regeringsform indeholder endog et helt Afsnit VIII om „Undervisningsvæsenet“, der giver udførlige Regler om de forskellige, højere og lavere Arter af Undervisning. Ogsaa i mange andre Statsforfatninger findes der saadanne Bestemmelser.
Ofte udtales i Overensstemmelse med demokratisk, liberal Tankegang et vist Frihedsprincip: Forfatnin­gen garanterer Undervisningens Frihed, Undervisnin­gen er fri el. lign. Den danske og den finske Forfat­ning sikrer særligt Forældrenes Ret til selv at under­vise deres Børn eller lade dem undervise hjemme eller i private Skoler. Ifølge den danske Grundlovs § 83, 2. Pkt. er saaledes Forældre eller Værger, der selv sør­ger for deres Børns Undervisning, ikke forpligtet til at lade Børnene undervise i Folkeskolen, og ifølge den finske Regeringsforms § 82, 2. Stk. er Hjemmeundervisning ikke undergivet offentligt Tilsyn. Mange For­fatninger fastslaar, at det Offentlige skal drage Om­sorg for Skoleundervisning, navnlig den elementære Børneundervisning, og at Undervisningen skal ydes uden Vederlag. I den danske Grundlovs § 83, 1. Pkt. hedder det saaledes, at de Børn, hvis Forældre ikke har Evne til at sørge for deres Oplærelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen, og ifølge den finske Regeringsforms § 80, 2. Stk. skal Undervisning i Folke­skolen være afgiftsfri for alle. En lignende Bestem­melse findes t. Eks. i Albanien, Bolivia, Bulgarien, Jugoslavien, Portugal og Svejts. Hyppige er endvidere Forfatningsbestemmelser vedrørende selve Undervis­ningens Indhold. I adskillige syd- og mellemamerikan­ske Stater, saaledes Brasilien, Honduras, Meksiko, Sal­vador, er det fastslaaet, at Undervisningen skal være ureligiøs; men omvendt siges det i Columbias Forfatning, at den offentlige Undervisning skal organiseres og ledes i Overensstemmelse med den katolske Reli­gion. Undervisningens Forhold til Religionen eller Kirken har overhovedet ofte givet Anledning til For­fatningsbestemmelser. I Irland kan ingen Lov ind­skrænke Børns Ret til at besøge offentlige Skoler uden Forpligtelse til at tage Del i Religionsundervisningen, i Danzig skal Religionen være et Led i Undervisningen, i Lichtenstein skal Undervisningen respektere Religio­nen, i Jugoslavien skal der i Undervisningen udvises religiøs Tolerance, og Religionsundervisningen skal ind­ rettes efter Forældrenes Ønske og religiøse Opfattelse, i Portugal skal Religionsundervisningen være neutral.
Alle saadanne Forfatningsbestemmelser har deres særegne, historiske Forudsætninger, der hænger sam­men med vigtige Sider af Folkets politiske, kulturelle og religiøse Udvikling. Dette er ogsaa Tilfældet med den ovenfor nævnte Bestemmelse i den danske Grund­lovs § 83, 2. Pkt., hvis Oprindelse og Indhold skal søges belyst i det følgende.
2. Udgangspunktet for Udviklingen indenfor det danske Skolevæsen i det 19. og 20. Aarhundrede er en Anordning af 29. Juli 1814 om Almueskolevæsenet paa Landet, en Anordning af s. D. om Borger- og Almueskolevæsenet i Købstæderne, samt et Reglement af s. D. for Almue- og Borgerskolevæsenet i København. Baade de to Anordninger og Reglementet forudsætter en al­mindelig Skolepligt. Ifølge Skoleanordningen for Lan­det § 18 bortfalder imidlertid Forpligtelsen til at lade Børn eller Tyende søge Almueskolerne for dem, som ved en Student, seminaristisk oplært Skolelærer eller paa anden Maade saaledes drager Omsorg for deres Børns, Myndlinges eller Tyendes Undervisning, at Amtsskoledirektionen efter indhentet Oplysning fra Sognekommissionen finder anden Skolegang for disse ufornøden. En ganske tilsvarende Bestemmelse findes i Skoleanordningen for Købstæderne, hvorimod Regle­mentet for København §§ 46—50 har en noget afvi­gende Ordning. Forældre kunde altsaa kun efter en forudgaaende Tilladelse undlade at sende deres Børn i Almueskolerne.
Dette var utilfredsstillende for den Grundtvigske Skolebevægelse, der omkring Midten af det 19. Aar­ hundrede bl. a. stærkt hævdede Forældrenes og Hjem­menes Ret og Pligt til selv at tage sig af deres Børns Undervisning. Denne Skolebevægelse har haft afgø­rende Indflydelse paa dansk Skolelovgivning og har bl. a. givet sig Udslag i den Grundlovsbestemmelse, som er Genstanden for nærværende Afhandling.
Bevægelsens Hovedmænd er Digteren, Præsten og Folkeopdrageren Nicolai Frederik Severin Grundtvig og Skolemanden Kristen Mikkelsen Kold.
Grundtvigs Skoletanker har først og fremmest baaret Frugt i den danske Folkehøjskole; men ogsaa for Barneskolen har han haft afgørende Betydning. Han bekæmpede den rent forstandsmæssige Undervisning af Børn, „Skolen for Døden“: „.. aandsfortærende, dræbende er ikke blot Matematiken og Grammatiken, men alt betydeligt Hovedbrud for Mennesket i Barne­alderen, før Hjernen med det øvrige Legeme er ret ud­viklet, og førend Livet, det indvortes saavelsom det udvortes, er blevet os saa vidt bekendt, at vi kan gen­finde det i Beskrivelsen og føle en naturlig Lyst til at oplyses om dets Vilkaar. Ved derfor at ville indplante Alderdommens Orden og Stilhed, Betænksomhed og Klogskab i Børnene, indpode vi dem kun Døden i Al­derdommens Svaghed baade paa Sjæl og Legeme; hos mange af dem tilintetgøre vi aldeles Livskraften, saa de alt som halvvoksne Drenge hensvinde som Skyg­ger, og hos dem alle arbejde vi paa at nedbryde Men­neskenaturen ved at trodse dens Love ...“. „Indbild­ningskraften trælbindes, og Følelsen forebygges til Bedste for en ubetimelig Eftertanke.“ I Stedet kræver Grundtvig en „Skole for Livet“, der ikke gør „Oplys­ningen eller sig selv, men Livets Tarv til sit Øjemed“, og som maa „tage Livet som det virkelig er, og kun stræbe at oplyse og fremme dets Brugbarhed“. Den eneste gode Drengeskole for Borger-Livet er „dygtige og driftige Borgeres Huse“. „At kende Bogstaver og lægge dem sammen ... læres bedst hos gamle Koner“. Religionsundervisningen bør udgaa af Skolerne; „thi hvad danske Børn maa lære om Troens Ord og Be­kendelse, det skal ikke være en Lektie, men det maa Børnene lære af de ældre, uden at de egentlig ved af det“. Al Skoletvang, der daglig maa gøre Skolen slettere, bør ophæves; til Lærere bør vælges „de livligste Mennesker, man kan finde“.
Blandt dem, der blev grebet af Grundtvigs Skole­ tanker og derved kom i stærk Opposition til den al­mindelige Almueskole, var Kold den, som fik afgø­rende Betydning for disse Tankers Virkeliggørelse. Udgaaet fra et fattigt Haandværkerhjem og maadeligt udrustet med Kundskaber grundlagde han i Midten af forrige Aarhundrede efter mange Omskiftelser og Op­levelser en Skole paa Fyn for unge Bønderkarle og en Børneskole. Kolds Undervisning var i begge stærkt personlighedspræget. Han vilde lære Folk „at elske Gud, sin Næste og sit Fædreland“ ; Metoden liar han angivet med Ordene: „først oplive, saa oplyse“.
Kolds Virksomhed fik grundlæggende Betydning for den danske Folkehøjskole, og hans Børneskole blev Forbilledet for de senere „Friskoler“ : private Børne­ skoler, som i Reglen er oprettet af de skolesøgende Børns Forældre. Disse Skoler, der bandlyste al Uden­adslæren, især i Religionsundervisningen, og lagde Ho­vedvægten paa Lærerens mundtlige Fremstilling og personlige Paavirkning af Børnene, navnlig i kristelig Retning, vandt stor Udbredelse paa Landet og har haft en væsentlig Indflydelse ogsaa paa Undervisningen i den offentlige Skole. De findes endnu i ret stort Antal.
Denne Friskolebevægelse, der paa mange Maader maatte komme i et Modsætningsforhold til den offent­lige Børneskole og til Skolemyndighederne, især fordi Forældrenes Adgang til at lade deres Børn undervise udenfor den offentlige Skole som foran nævnt beroede paa en forudgaaende Tilladelse, har affødt den udvi­dede Skolefrihed, som blev fastslaaet i en Lov af 2. Maj 1855. En Ven af Kold og hans Skoletanker, Præ­sten L. D. Hass, hvem Kold i 1842 ledsagede som Tje­ner paa en Missionsrejse til Lilleasien, forelagde som Medlem af Folketinget i 1852 Tinget et Lovforslag, hvorefter Børns Forpligtelse til Skolegang i Reglen skulde ophøre med 14 Aars Alderen, uanset om de var konfirmerede. En saadan Bestemmelse blev ikke gen­nemført; men under Sagens Behandling paa Rigsda­gen i 1853 foreslog bl. a. J. N. Madvig i Landstingsudvalget en Lov, hvis § 1 i Hovedsagen svarer til § 1 i Loven af 1855. Forslaget blev vedtaget af Rigsdagen i Marts 1854; men A. S. Ørsted, der var Premiermini­ster samt Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet, foranledigede, at Kongen nægtede at stadfæste Loven, som imidlertid blev vedtaget paany i næste Rigsdagssamling. Grundtvig, der i Sommeren 1854 var blevet Medlem af Folketinget, støttede naturligvis Lovforslaget. (Det kan „aldrig være andet end daarlige Skolelærere, der ønske, at hele Befolkningens Børn skulle drives sammen i deres Skoler“). Under 2. Maj 1855 stadfæstedes Loven, hvis § 1 er saalydende:
„Forpligtelsen til Skolegang bortfalder for de Børn, hvis Forældre eller Værger erklære selv at ville sørge for deres Undervisning og regelmæssigt, efter Tilsi­gelse, lade dem møde til Overhøring i Distriktets Skole ved hver ordentlig Eksamen, saalænge Børnene ved disse Prøver af Skolebestyrelsen, nemlig Skole-Kommissionen, skønnes at besidde samme Grad af Kund­skab og Færdighed i de foreskrevne Undervisningsgenstande som Børn af samme Alder i Gennemsnit opnaa i Skolen. Dog kræves Skolebestyrelsens Indvilli­gelse, for at en saadan Fritagelse for Skolegang paany kan gives Børn, der ved Prøven i Skolen ere befundne utilstrækkeligt underviste, eller uden bevislig, uover­vindelig Forhindring ere udeblevne fra Prøven, og en saadan Indvilligelse af Skolebestyrelsen er ligeledes fornøden for de Børn, der ere vedblevne at søge Sko­len indtil det fyldte 12te Aar.“
Loven af 1855 ophævede ikke den ved Anordnin­gerne af 1814 hjemlede Adgang for Forældre til i H. t. en særlig Tilladelse at lade deres Børn undervise uden­ for Almueskolerne. At denne Adgang fortsat skulde staa Forældrene aaben blev under Forhandlingerne paa Rigsdagen navnlig fremhævet af Madvig, hvis Forslag som ovenfor nævnt ligger til Grund for Loven. I administrativ Praksis er det da ogsaa antaget, at Be­stemmelserne fra 1814 var gældende ved Siden af Lo­ven af 1855.
3. Under Forhandlingerne om Grundloven af 5. Juni 1915 fandtes der i Rigsdagen to indflydelsesrige Poli­tikere, som i deres Ungdom havde haft Kristen Kold til Lærer og selv været Lærere ved hans Skoler: Klaus Berntsen og Jørgen Pedersen. Det var førstnævnte, der som Konseilspræsident i 1912 fremsatte det Forslag til Forandringer i Grundloven, hvoraf Grundloven af 1915 fremgik, og ved den afsluttende Behandling i Rigsdagen den 5. Juni 1915 var Klaus Berntsen Ord­fører i Folketinget og Jørgen Pedersen i Landstinget, uagtet ingen af dem hørte til Regeringspartierne. Her­om siger Klaus Berntsen i sine Erindringer: „Det blev for os en uforglemmelig Højtidsdag. Vi var begge Ele­ver af Kristen Kold, hvem Grundtvig havde kaldt den folkelige Oplysnings Hovedmand i Danmark“. Det skyldtes da sikkert først og fremmest disse to Poli­tikere, at der i Grundloven blev indsat en Bestemmelse til Betryggelse af den Skolefrihed, som den Grundtvig-Koldske Skoleretning tillagde saa stor Betydning.
Det var først paa et sent Trin af Grundlovssagens Udvikling, at der fremkom Forslag om en saadan Be­stemmelse, nemlig i Landstingsudvalgets Betænkning af 17. April 1915. Udvalget, hvis Formand var Jør­gen Pedersen, foreslog en saalydende Grundlovsbestem­melse, der ordret blev vedtaget ved de følgende Be­handlinger og nu udgør Indholdet af Grundlovens § 83, 2. Pkt: „Forældre eller Værger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindeligt kræves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen“. Det hedder i Betænkningen, at Ændringsforslaget „grundlovfæster, hvad der nu er gældende Ret, at For­ ældre eller Værger, der selv paa forsvarlig Maade sør­ger for Børnenes Undervisning, ikke er pligtige at sende dem til den offentlige Skole“. Der sigtes herved naturligvis til Loven af 1855 § 1. Iøvrigt gav Forslaget ikke Anledning til videre Meningsudveksling. Om den Privatundervisning, som skulde være en Betingelse for Fritagelsen for at lade Børnene søge den offentlige Skole, udtalte Klaus Berntsen i Folketinget: „... ved hvem det sker, og hvor det sker, samt paa hvad Maade det sker, er det de enkelte Forældres eller Værgers Sag at tage Beslutning om“.
Denne Udtalelse understreger paa træffende Maade, at det kun er Privatundervisningens Resultater, ikke dens Lærere, Midler og Maade, hvorpaa det kommer an. Dette er netop Princippet i Loven af 1855 § 1, som var Forbilledet for Grundlovsbestemmelsen. Det er der­ for givet, at naar den ved Anordningerne af 1814 hjemlede Adgang for Forældrene til i H. t. en særlig Tilladelse at lade deres Børn undervise udenfor Almue­skolerne blev bestaaende efter Vedtagelsen af Loven af 1855, har ejheller Grundlovens § 83, 2. Pkt. med­ført nogen Forandring i saa Henseende. Dette er ogsaa antaget i administrativ Praksis.
Man har imidlertid ikke altid tilstrækkelig klart haft Øje for Princippet i Grundlovens § 83, 2. Pkt. og Forskellen mellem denne Bestemmelse og Reglerne fra 1814.
Det Forslag til Lov om Folkeskolen, som var til Be­handling i Rigsdagen i Samlingen 1935—36, indeholdt en § 46, 2. Stk., som bl. a. bestemte, at naar den for Barnets Undervisning ansvarlige skriftligt overfor Skolekommissionen erklærer selv at ville sørge for dets Undervisning og paa en efter Skolekommissionens Skøn fyldestgørende Maade godtgør, at det vil faa en Undervisning, der staar Maal med, hvad der alminde­ligt kræves i Folkeskolen, kan Barnet ikke fordres indskrevet i denne. En tilsvarende Bestemmelse inde­holdtes i § 47, 2. Stk. for det Tilfælde, at et Barn for­langes udskrevet af Folkeskolen.
I Rigsdagen blev der rejst Tvivl om disse Bestem­melsers Overensstemmelse med Grundlovens § 83, 2. Pkt., og denne Tvivl var velbegrundet. Forældrenes Ret til selv at tage sig af deres Børns Undervisning var her gjort afhængig af, at Skolemyndighederne efter en paa Forhaand anstillet Undersøgelse giver Sam­tykke til, at Barnet holdes udenfor eller tages ud af den offentlige Skole. Dette svarer til Bestemmelserne fra 1814, men er i Modstrid med Princippet i Loven af 1855 § 1 og Grundlovens § 83, 2. Pkt., der som forannævnt har villet grundlovfæste dette Princip. Store Dele af Rigsdagen og navnlig som foran nævnt en­kelte, indflydelsesrige Medlemmer var i 1915 — og er endnu — præget af det Syn paa Skole- og Undervis­ningsforhold, som førte til Loven af 1855, og det er, hvis man har den historiske Udvikling for Øje, en Selvfølge, at Grundloven ikke er gaaet bag om det Trin i Udviklingen, som Loven af 1855 betegner.
Det omtalte Lovforslag blev da ogsaa ændret, jfr. nedenfor om Folkeskoleloven af 1937.
4. Gaar vi herefter over til en nærmere Undersøgelse af Grundlovens § 83, 2. Pkt., ligger Sagen klar, hvis Forældrene straks fra Undervisningspligtens Indtræden og vedblivende selv drager Omsorg for Børnenes Un­dervisning i de Fag, der hører til Undervisningen i Folkeskolen. Der kan i saa Fald ikke stilles nogetsomhelst Krav om, at Børnene skal besøge en offentlig Skole.
Der er dernæst med Rette antaget, at en Privat­ undervisning, som kun omfatter visse af Folkeskolens Fag, ikke efter Grundloven fritager Forældrene for at lade Børnene nyde den offentlige Skoles Undervisning i de paagældende Fag. Dette udelukker naturligvis ikke, at en saadan Fritagelse kan være hjemlet i den almindelige Lovgivning, idet Grundlovens § 83, 2. Pkt. kun fastslaar en nærmere bestemt Skolefrihed og ikke indeholder nogetsomhelst om, at Børn, der ikke under­vises privat, skal søge den offentlige Skole. Denne For­pligtelse beror alene paa den almindelige Lovgivning. Folkeskoleloven af 1937 har da ogsaa i § 52 indrøm­met Forældrene en særlig Bestemmelsesret m. H. t. deres Børns Undervisning i Kristendomskundskab.
Endelig er det givet, at den grundlovsikrede Skole­ frihed ophører, saa saare og saa ofte det konstateres, at Privatundervisningen ikke kan staa Maal med Fol­keskolens Undervisning. Men den almindelige Lovgiv­ning kan ligeledes i denne Henseende udstrække Fri­heden videre, end Grundloven har gjort det, jfr. Lov om Folkeskolens Styrelse m. v. af 20. Maj 1933 § 44, 1. Stk.
Derimod frembyder Spørgsmaalet om Forældrenes Ret til under Paaberaabelse af Grundlovens § 83, 2. Pkt. at kræve deres Børn udskrevet af Skolen Tvivl i flere Henseender.
Man kunde hævde, at Bestemmelsen slet ikke tillæg­ger Forældrene en saadan Ret. Ligesom det foran er antaget, at Grundloven kun sikrer Skolefrihed for For­ældre, der drager Omsorg for deres Børns Undervis­ning i alle Folkeskolens Fag, kunde det hævdes, at denne Skolefrihed kun tilkommer Forældre, der dra­ger Omsorg for deres Børns Undervisning gennem hele den undervisningspligtige Alder. En saadan Opfattelse, der vel lod sig forene med Grundlovens Ord, er dog ikke stemmende med Grundlovens Mening. Lovgivnin­gen om Skolefrihed har, maaske endog i første Række, taget Sigte paa Forældrenes Ret til at udmelde deres Børn af den offentlige Skole paa Grund af Utilfreds­hed med Læreren eller hans Undervisning, og Loven af 1855 § 1, Forbilledet for Grundlovens § 83, 2. Pkt., forudsætter klart, at Forældre under de der angivne Betingelser har Ret til at tage deres Børn ud af den offentlige Skole.
Denne Ret var imidlertid i Loven af 1855 § 1 un­dergivet den særlige Indskrænkning, at Børn, der hav­de søgt Skolen indtil deres 12. Aar, ikke kunde udskri­ves uden Skolebestyrelsens Samtykke. Bestemmelsen blev under Forhandlingerne om Loven bl. a. begrun­det med, at hvis et Barn blev udskrevet efter den Al­der, og det senere viste sig, at det efter Udskrivningen ikke havde faaet fornøden Undervisning, vilde der ikke kunne bødes derpaa ved fornyet Indskrivning i Skolen, idet Barnet saa oftest vilde være ude over den skolepligtige Alder, der i Almindelighed varede til det fyldte 13. Aar. I Konsekvens af denne Betragtning, mod hvilken der iøvrigt blev gjort adskillige, velbe­grundede Indvendinger, har Lovgivningsmagten, efter at den skolepligtige Alder i 1899 var blevet forlænget til det fyldte 14. Aar, ved Lov Nr. 168 af 17. Maj 1916 § 1 ændret den omtalte Regel i Lov af 1855 derhen, at Skolekommissionens Samtykke til Udskrivning af Sko­len kun skulde være fornødent for de Børns Vedkom­mende, der havde søgt den offentlige Skole indtil det fyldte 13. Aar.
Denne Lovs Gennemførelse er besynderlig derved, at ingen paa Rigsdagen eller udenfor Rigsdagen synes at have været opmærksom paa dens Forhold til den mindre end et Aar før gennemførte Grundlovs § 83, 2. Pkt., hvilket er saa meget mærkeligere, som der under Forhandlingerne paa Rigsdagen ellers blev talt meget om Skolefriheden. Kort før Lovforslagets Frem­sættelse paa Rigsdagen havde Klaus Berntsen og I. C. Christensen forelagt et Forslag til Lov om Skolefrihed; begge Lovforslag var vistnok foranlediget af, at en fynsk Skolekommission med en halsstarrig Præst som Formand havde, som det synes uden tilstrækkelig Grund, nægtet en Fader Tilladelse til at tage sine to Børn ud af den offentlige Skole og sætte dem i en grundtvigsk Friskole, uden at Undervisningsministe­ren havde haft nogen Mulighed for at ændre Skole­ kommissionens Beslutning. Klaus Berntsen citerede Grundtvig: „Skal for Misbrugens Skyld maaske/Paa Aandens Himmelbue/Vi heller Mulm og Mørke se/End Solens blanke Lue“; men han glemte at citere Grund­ loven.
Loven af 1916 § 1 og Loven af 1855 § 1 var for­mentlig grundlovstridige efter den nye Grundlovs Ikrafttræden. Naar det først staar fast, at Grundlo­vens § 83, 2. Pkt. overhovedet giver Forældrene Ret til at udmelde deres Børn af den offentlige Skole, kan en almindelig Lov lige saa lidt betage dem denne Ret i Slutningen som i Begyndelsen af den undervisningspligtige Alder. En Henvisning til, at Loven af 1855 § 1 har tjent som Forbillede for Grundlovens § 83, 2. Pkt., kan ikke føre til noget andet Resultat; thi vel har Grundloven i Princippet kun villet fastslaa den i Loven af 1855 § 1 hjemlede Skolefrihed; men den sær­lige Indskrænkning i denne Frihed, at Forældrene ikke har Ret til at faa deres Børn udskrevet af Skolen in­denfor det sidste Aar af den skolepligtige Alder, er ikke medtaget i Grundloven.
Spørgsmaalet blev fremdraget under Forhandlin­gerne paa Rigsdagen om Folkeskoleloven af 1937. Af Bemærkningerne til Lovforslaget fremgaar det, at der havde været rejst Tvivl om, hvorvidt Loven af 1916 lod sig forene med Grundloven, idet bl. a. Meningerne herom indenfor det juridiske Fakultet, som Undervis­ningsministeriet havde anmodet om en Udtalelse desangaaende, havde været delte, og at Ministeriet da ikke ønskede Bestemmelsen opretholdt. Lovens § 46, 3. Stk. har nu ophævet baade Lov 1916 § 1 og Lov 1855 § 1. Det er hermed ogsaa i den almindelige Lovgivning slaaet fast, at Forældrenes Ret til at forlange deres Børn udskrevet af den offentlige Skole ikke er under­givet nogen særlig Indskrænkning i Slutningen af den undervisningspligtige Alder.
Grundlovens § 83, 2. Pkt. giver i en anden Hen­seende Anledning til Tvivl. Hvis det een Gang er konstateret, at Privatundervisningen ikke kan staa Maal med Folkeskolens Undervisning, og et Barn derfor er blevet indskrevet i en offentlig Skole, kan Forældrene saa (paany) forlange Barnet udskrevet under Angivelse af, at de selv vil sørge for dets Undervisning? Loven af 1855 § 1 indeholdt en udtrykkelig Bestemmelse her­om, idet Børn, der var befundet utilstrækkeligt under­ vist, eller uden bevislig, uovervindelig Hindring var udeblevet fra Prøven, kun kunde udskrives af Skolen med Skolebestyrelsens Samtykke; men Grundlovens § 83, 2. Pkt. udtaler sig ikke om Spørgsmaalet.
Det er klart, at en Ret for Forældrene til saaledes at tage deres Barn ud af en offentlig Skole endog lige efter, at Barnet paa Grund af Privatundervisningens Utilstrækkelighed er blevet indskrevet i Skolen, og saa tit det skal være, vil kunne virke fuldstændigt ødelæg­gende paa Undervisningen gennem hele den undervisningspligtige Alder. Man kunde da i hvert Fald ikke anse Forældrene for berettiget til at faa Barnet ud­skrevet af Skolen, hvor deres Krav herom fremtraadte som et aabenbart Misbrug af Skolefriheden, navnlig hvis det mange Gange var konstateret, at de savnede Evner eller Vilje til at sørge for Barnets Undervisning. En saadan Grænse vilde imidlertid være vanskelig at drage, og det rette er vistnok, at naar det een Gang er konstateret, at Privatundervisningen ikke kan staa Maal med Folkeskolens Undervisning, og Børnene af den Grund er blevet indskrevet i den ofTentlige Skole, har Forældrene ikke nogen grundlovmæssig Ret til (paany) at faa dem udskrevet. Dette er vel foreneligt med Grundlovens Ord; thi i saadanne Tilfælde kan det med fuld Ret siges, at Forældrene ikke hører til dem, der „sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindeligt kræves i Folkeskolen“. Den almindelige Lovgivning kan na­turligvis, da Grundloven kun fastslaar en vis, nærmere bestemt Skolefrihed, ikke nogen Forpligtelse for For­ældrene til at lade deres Børn søge en offentlig Skole, indrømme en videregaaende Frihed ogsaa i den her omhandlede Henseende. Men Folkeskoleloven af 1937 indeholder ingen Bestemmelser om Spørgsmaalet. Lo­ven forudsætter desangaaende, at Skolepligten bestaar i det Omfang, den ikke er udelukket ved Grundloven. Resultatet bliver da, at Forældrene i de omhandlede Tilfælde maa falde tilbage paa den i Anordningerne af 1814 hjemlede Adgang til at faa Skolemyndigheder­nes Tilladelse til Barnets Udskrivning af Skolen.
5. Endnu skal gøres nogle Bemærkninger om det Offentliges Kontrol med, at Privatundervisningen hol­der Maal med Folkeskolens Undervisning.
En saadan Kontrol er ingen grundlovmæssig Nød­vendighed. Den almindelige Lovgivning kunde uden at komme i Strid med Grundloven lade sig nøje med en Erklæring fra Forældrene eller slet ingen Ting. P. d. a. S. har Grundloven klart forudsat, at en Kontrol med Privatundervisningens Tilstrækkelighed kan etableres.
Det er som fremhævet ovenfor S. 62 kun Privatun­dervisningens Resultater, der er afgørende for den ved Grundloven hjemlede Skolefrihed. Grundloven er vel ikke til Hinder for, at den almindelige Lovgivning giver Regler om eller etablerer en Kontrol med Privat­undervisningens Lærere, Midler og Maade, t. Eks. for at sikre Børnene mod Sundhedsfare eller moralsk For­dærvelse; men det er alene Konstateringen af Under­visningens Resultater, der kan medføre, at Forældrene bliver forpligtet til at sende Børnene i en offentlig Skole, ikke t. Eks. en Paavisning af, at en Privatlærer medfører Smittefare for Barnet, overanstrenger eller mishandler Barnet osv.
Iøvrigt kan den almindelige Lovgivning frit bestem­me, i hvilket Omfang og paa hvilken Maade Kontrol­len skal linde Sted. Efter Loven af 1855 skulde Bør­nene møde til Overhøring i Distriktets Skole ved hver ordentlig Eksamen, hvilket vakte megen Uvilje inden­ for Friskolekredse. En Lov af 30. September 1864 bestemte da, at privat underviste Børn ved disse Eksa­miner skulde være fritaget for Overhøring i Religions­kundskaber, naar der fremskaffedes Attest fra en Præst for, at Børnene havde tilstrækkelig Kundskab i saa Henseende, samt at Privatskoler under visse Be­tingelser havde Ret til at faa Eksamen afholdt i deres eget Lokale.
Denne liberale Linie er blevet fastholdt i den nyere Skolelovgivning, Lov om Folkeskolens Styrelse og Til­syn samt Tilsynet med private Skoler af 20. Maj 1933 og Lov om Folkeskolen af 18. Maj 1937. Hjemmeundervisning af Børn er ifølge førstnævnte Lovs § 6 undergivet Tilsyn af Skolekommissionen, der selv be­stemmer den Maade, hvorpaa Tilsynet skal udøves; men da Lov 1855 § 1 er ophævet ved Folkeskolelovens § 46, 2. Stk., antages det, at Kommissionen dog ikke kan indkalde Børnene til Overhøring i en Skole eller paa Skolekommissionens Kontor. Hvis paa Landet Skoledirektionen, i Købstæderne Kommunalbestyrel­sen, skønner, at Hjemmeundervisningen er forsvarlig, kan disse Myndigheder tilstaa Fritagelse for Skole­ kommissionens Tilsyn. Finder Privatundervisningen Sted i en Friskole, d. v. s. en Privatskole, der ikke har Eksamensret, er Tilsynsordningen forskellig, eftersom Friskolen har opnaaet Anerkendelse som berettiget til Statstilskud, eller saadan Anerkendelse ikke forelig­ger. I sidstnævnte Tilfælde gælder det samme som foran nævnt vedrørende Tilsynet med Hjemmeundervisning. En Friskole, der har opnaaet Anerkendelse som berettiget til Statstilskud, har derimod ifølge Skoletilsynslovens § 43 en afgørende Medbestemmel­sesret m. H. t. det stedlige Tilsyn med Skolen, idet Til­synet udøves af en Tilsynsførende, der efter Indstilling af Skolens Styrelse anerkendes af Undervisningsmini­steren.
6. Antallet af danske Børn, der undervises i Fri­skolerne, er ca. 3 % af alle Børn udenfor Eksamens­skolerne, og Hjemmeundervisning forekommer natur­ligvis kun sjældent. Men Skolefrihedens Betydning be­ror ikke paa, om den benyttes i større eller mindre Ud­strækning. Den er først og fremmest en grundlov­mæssig Garanti overfor politiske Bestræbelser, der gen­nem Skolen vil paavirke Børnene i en bestemt politisk, religiøs eller antireligiøs Retning, Bestræbelser der jo har vundet Anerkendelse indenfor Nutidens totalitære Statsopfattelser. Forældrenes Ret til at holde deres Børn udenfor den offentlige Skole bliver her deres eneste Tilflugt; en Grundlovsbestemmelse om, at Un­dervisningen i den offentlige Skole skal være „neu­tral“ el. lign., vilde aldrig kunne faa synderlig praktisk Betydning. Historisk har Skolefriheden i Danmark haft størst Betydning ved at skabe Interesse i Befolk­ningen for Skole- og Undervisningsspørgsmaal. Det var navnlig indenfor Befolkningskredse, der sluttede sig til Friskolebevægelsen, at disse Spørgsmaal blev drøftet. I mange Egne af Landet holdtes der omkring Aarhundredskiftet store Skolemøder eller Friskole­møder, og disse Møder, der nu er gaaet noget tilbage, har haft stor Betydning for Gennemførelsen af Reformer i den offentlige Skole.
Skal Skolefriheden være ikke blot et Princip, men et for Befolkningen praktisk tilgængeligt Gode, maa det Offentlige yde Privatundervisningen økonomisk Støtte. Dette sker ogsaa i betydeligt Omfang i Dan­mark. I H. t. en Lov af 22. December 1919 yder Staten Friskolerne et Tilskud, der for hvert Barn svarer til Statens Tilskud til Folkeskolen. Beløbet androg i 1937 56 Kr. pr. Barn, ialt ca. 700,000 Kr., hvortil kommer et Tilskud til Friskolelærernes Efterlønskasse. End­ videre kan Kommunalbestyrelserne i H. t. Loven yde Friskolerne et Tilskud for hvert Barn af indtil Halv­delen af, hvad hvert Barns Undervisning i den offent­lige Skole koster vedkommende Kommune, og denne Bestemmelse udnytter Kommunalbestyrelserne i vidt Omfang.
Den betydelige økonomiske Støtte, der saaledes ydes Friskolerne, beror ikke paa nogen grundlovmæssig Nødvendighed; den er derfor et Vidnesbyrd om, at Skolefriheden i Danmark ogsaa i Nutiden anses for politisk urørlig. Der er da heller ikke under Forhand­lingerne om de mange Grundlovsændringer, som for Tiden er Hovedpunktet i dansk Politik, fra nogen Side udfoldet Bestræbelser for en Indskrænkning eller Op­hævelse af dette grundlovmæssige Frihedsgode.
(Kilde: Poul Andersen: Grundvig som Rigsdagmand og andre Afhandlinger (1940))
submitted by BloodAndSeed to scandinavia [link] [comments]


The truth about living in Honduras  A foreigner's point of view FRUITS OF TAJIKISTAN/PART 1-ORCHARDS OF PARADISE/YOU NEVER ... 'Living in Honduras Prison ' Part 1 KINGSQUADTV Gatubarnen utan en chans Life in Honduras Children Struggling to Survive in Honduras - YouTube Impact Soccer Camp i Honduras CONOCIENDO HONDURAS POR PRIMERA VEZ!! Introducing Honduras Pure Lung: Life in Honduras

En Vivo - Noticias de Honduras y el mundo HCH.TV

  1. The truth about living in Honduras A foreigner's point of view
  2. FRUITS OF TAJIKISTAN/PART 1-ORCHARDS OF PARADISE/YOU NEVER ...
  3. 'Living in Honduras Prison ' Part 1 KINGSQUADTV
  4. Gatubarnen utan en chans
  5. Life in Honduras
  6. Children Struggling to Survive in Honduras - YouTube
  7. Impact Soccer Camp i Honduras
  8. CONOCIENDO HONDURAS POR PRIMERA VEZ!!
  9. Introducing Honduras
  10. Pure Lung: Life in Honduras

HONDURAS POR DENTRO - SAN PEDRO SULA, PUERTO CORTÉS Y OMOA - Duration: 19:04. Hondurasensusmanos Rinconesdehonduras 163,470 views. 19:04 🇭🇳 Ruinas de Copán Averiguamos POR QUÉ las ... Honduras: Blood and the Water Fault Lines - Duration: 25:27. Al Jazeera English Recommended for you. 25:27. Immigrant America S1 • E6 Murder and Migration in Honduras: Immigrant America ... someone taped a day and a life in Honduras prison . fights , drugs , gangs , Fodbold er et alternativ til livet på gaden og et vigtigt holdepunkt for børnene i slumkvartererne. Sammen med slumprojektet Génesis arrangerer Impact Soccer Camps og giver børnene mulighed ... Start exploring Honduras with Lonely Planet’s video guide to getting around, when to go and the top things to do while you're there. For more travel tips, he... In 2014 I spent 2 months in Tegucigalpa, Honduras filming a story in response to the influx of child migrants from Honduras. The goal was to learn why so many children and families were leaving ... PART TWO https://www.youtube.com/watch?v=5htUhdx6olk&lc=z22gstngznr0sxqhy04t1aokgszgu5bezypnmtj2r2vxbk0h00410 Livet som hemlös i Sverige, del 1 - Duration: 23:11. Sverigebilden 16,532 views. 23:11. Janne Josefsson - Blinde Rauno överfölls och sköts i hemmet - Duration: 28:48. The truth about living in Honduras A U.S. foreigner's point of view. Foreigner reacts to life in Honduras. A U.S. foreigner's view on living in Honduras (Honduran food, culture, lifestyle ... NORTHWESTERN HONDURAS - Many people living in Honduras struggle to survive everyday. They live day to day and sometimes can't afford to provide basic needs f...